top of page

Special Olympics

Hestekræfter til Livet, er stolte over at være officiel samarbejdspartner til Special Olympics.

Hvad er Special Olympics?

Special Olympics er verdens største idrætsbevægelse for mennesker med særlige behov. Organisationen arbejder for, at børn, unge og voksne med særlige behov får mulighed for at dyrke idræt i et trygt og inkluderende fællesskab, hvor glæden ved bevægelse, personlig udvikling og sociale relationer er i centrum.

​

Trods navnet Special Olympics handler det ikke om eliteidræt. Fokus er på deltagelse, fællesskab og den enkeltes udvikling – uanset erfaring eller sportsligt niveau. Gennem træning og fælles oplevelser styrkes både selvtillid, selvstændighed og livskvalitet.

​

Special Olympics blev grundlagt af Kennedy-familien i 1968 og er i dag en verdensomspændende organisation med millioner af udøvere. I Danmark er Special Olympics en del af Parasport Danmark.

​

Du kan læse mere om Special Olympics hos Parasport Danmark

Special loympics logo_edited.jpg

Træningscenter for Special Olympics

Gennem at leje sig ind hos Soemmi fungerer foreningen Hestekræfter til Livet som træningscenter for Special Olympics

​

Hestekræfter til Livet er stolt samarbejdspartner og træningscenter for Special Olympics. Hos os tilbyder vi ridetræning for ryttere med særlige behov i et trygt, inkluderende og udviklende miljø.

​

Vi tror på, at alle skal have mulighed for at opleve glæden ved ridesport og udvikle sig i deres eget tempo – både som rytter og menneske. Derfor er vores fokus ikke kun på ridning, men også på fællesskab, mestring, selvværd og gode oplevelser.

​

Mange ryttere med usynlige handicap og særlige behov har tidligere været spredt over hele Jylland. Hos os får de mulighed for at træne sammen med andre i samme målgruppe, samtidig med at vi kan deltage i Special Olympics' træningssamlinger, stævner og aktiviteter rundt omkring i landet.

​

​​

Hvem kan deltage?​

​

For at deltage i Special Olympics-ridning skal man være fyldt 8 år og have et særlige behov eller generelle indlæringsvanskeligheder.

​

Man skal være afhængig af særlig pædagogisk støtte – eksempelvis i skolen, på en uddannelse, på arbejdspladsen eller i hjemmet. Der stilles hverken krav til intelligenskvotient (IQ) eller tidligere erfaring med ridesport.

​

Hvert andet år afholdes Special Olympics Festival i Danmark, hvor udøvere fra hele landet mødes til fællesskab og konkurrencer. Hvert fjerde år afholdes Special Olympics World Summer Games, hvor tusindvis af atleter fra hele verden deltager.

​

Kunne Special Olympics-ridning være noget for dig eller en, du kender, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi fortæller gerne mere om mulighederne.

Du kan læse mere om Special Olympics-ridning hos Dansk Rideforbund.

Special Olympics Samling 4 oktober 2026

Kom til en hyggelig dag med træning, nye oplevelser og nye fællesskaber.

 

Vi har startet et samarbejde med Special Olympic og vil nu invitere til den første samling hos os. 

 

Program:

Kl. 10-10:30 Velkomst og præsentation af heste

Kl. 10:30-11:00 Snak om dressurprogrammer og præsentation af dagens dommer og hjælpere – ved Karin Lindved og Rikke Valeur

Kl. 11:00-11:30 Fælles strigling og opsadling af heste

Kl. 11:30-12:30 Dressurprogrammer for dommer

Kl. 12:30-13:00 Fælles frokost

Kl. 13:00-14:00 Dressurprogrammer for dommer fortsat

Kl. 14:00-14:15 Kort pause

Kl. 14:15-15:15 Event med vores alpakaer – herunder lidt teambuilding

Kl. 15:15-15:45 Ryttertræningsøvelser v. Sophia Valeur

Kl. 15:45-16:00 Afslutning og tak for i dag!

 

Tiderne kan ændres alt efter hvor mange tilmeldte der kommer

 

Der rides – som altid i Special Olympics regi – på LÅNT hest, som stilles til rådighed af Soemmi.

 

Af hensyn til de heste, som er til rådighed på samlingen, er der en vægtgrænse på 65 kg.

 

Antal deltagere: Der er plads til max. 12 ryttere på samlingen og samlingen afholdes kun ved mere end 4 ryttere tilmeldt. 

Rytterne registreres i den rækkefølge de tilmelder OG indbetaler for tilmeldingen. Der tages hensyn til hestematch, så der kan forekomme enkelte individuelle vurderinger. 

 

Pris: 650 kr. pr. deltager – beløbet betales ved tilmelding til flg. konto:

Reg.nr. 2211 Kontonr. 9043452263

 

På overførslen skrives: Special Olympic + dit navn

 

Beløbet dækker: Hesteleje, leje af faciliteter, undervisning og bespisning inkl. drikkevarer.

(Bespisning: Formiddagssnack, frokost og eftermiddagskaffe).

 

Tilmelding: Pr. mail til Rikke@soemmi.dk

 

Sidste frist for tilmelding: Torsdag d. 01.10.26

​

​

​

Hvem kan deltage

For at deltage i Special Olympics skal man være mindst 8 år og have et udviklingshandicap, eller have generelle indlæringsproblemer. Der ligger ikke IQ-målinger til grund for denne definition, men man skal i hverdagen (skole, arbejde, familieliv, boligsituation) være afhængig af særlige pædagogiske støtteforanstaltninger. 

​

Der er også mulighed for deltagelse for dem, der ud over udviklings-handicap /indlæringsvanskeligheder har et fysisk handicap. (Vi har inden hjælpemidler til at komme på og af hesten)

​

Det kan umiddelbart være svært at sætte en nedre grænse for hvor lille et udviklingshandicap kan være, men det er vigtigt, at rytteren har et erkendt handicap og kan identificere sig med denne gruppe.

​

​

Praktisk info

Hvor: Malling Bjergevej 78, 8340 Malling

Hvornår: Søndag d. 04.10.26, kl 10-16 (tidspunktet varierer efter antal deltagere)

Alder: Fra 8 år

Pris: 650 kr

bottom of page